Word Exchange at the Gates of Europe. Five Millennia of Language Contact

Dette ph.d.-projekt kategoriserer kronologisk de leksemer, der er fælles for indoeuropæiske, uralske og jukagiriske sprog med henblik på en kortlægning af disse sprogætters indbyrdes relationer i forhistorisk og tidlig historisk tid. Det vil være den første større undersøgelse, som tager afsæt både a) i hypotesen om et fjernt slægtskab mellem de tre sprogætter, b) en nøje granskning af senere kontakter reflekteret i sprogmaterialet og c) hensyntagen til nyere undersøgelser af fælles substratord. Følgende grovsortering af det tidlige ordforråd søges udbygget i løbet af projektperioden:

  1. Leksemer, der kan rekonstrueres både for proto-uralsk, proto-indoeuropæisk og (undertiden også) proto-jukagirisk, og som kan være nedarvet fra et “indo-uralsk” grundsprog fra før 5000 f.Kr., hvorfra de tre sprogætter senere er udspaltet
  2. Låneord udvekslet mellem tidlige indoeuropæiske sprogformer (NV-indoeuropæisk, før-indoiransk) og det finsk-ugriske grundsprog mellem ca. 3500 og ca.2500 f.Kr.
  3. De ældste dele af det fælles keltisk-germanske ordforråd, hovedsagelig terminologi knyttet til religionsudøvelse og krigsførelse, hvoraf nogle også findes i finsk-samisk, og som må gå tilbage til meget tidlige kulturelle kontakter i det østlige Centraleuropa omkring 2000 f.Kr.
  4. Germanske og baltiske arkaismer i samisk og østersøfinsk fra 1. årtusind f.Kr.
  5. Baltoslaviske og tokhariske låneord i de østlige uralske sproggrupper, hhv. volgaisk og samojedisk - måske fra 1. årtusind f.Kr.
  6. Materiale af ukendt oprindelse fælles for samisk og germansk, sandsynligvis fra et nordeuropæisk substratsprog
  7. Samiske og østersøfinske låneord i germansk og (old)nordisk

Ansvarlig forsker

Adam Hyllested

Til toppen