Individual, kin and family in prehistoric Europe – what words can tell

Det treårige projekt Individual, kin and family in prehistoric Europe – what words can tell, som er finansieret af en bevilling fra VELUX FONDEN, løber over perioden 1. juli 2013 - 30. juni 2016.

Målet med projektet er, ved hjælp af sprogets ledetråde, at trænge dybere ind i spørgsmålene om de tidligere europæeres familiestruktur og sociale forhold. Arkæologien er den traditionelle kilde til forståelse af forhistoriske befolkninger. Studier af grave og bygningsrester afslører detaljer om deres livsforhold, helbredstilstand, materielle kultur, handel og religiøse forestillinger, men når det kommer til de aspekter af menneskelivet, hvor arkæologerne må give op, har vi den sproglige evidens som supplement. Hvor potteskår og pilespidser kommer til kort, kan sproghistorien bidrage med de manglende brikker til det samlede puslespil.

For at forbinde de sproglige vidnesbyrd med den omgivende verden og resultaterne fra tilgrænsende discipliner, fortrinsvis arkæologien, er det nødvendigt at kombinere den traditionelle sammenlignende metode med den såkaldte palæolingvistiske metode: Hvis ordet for en specifik genstand, plante, dyr osv. er attesteret med regelmæssige lydkorrespondenser spredt ud over den indoeuropæiske sprogfamilie, må vi slutte, at det tilsvarende begreb eksisterede i det fælles indoeuropæiske hjemland før den dialektale opsplitning. Selv om metoden som sådan ikke er ny, mangler vi stadig mere systematiske og udtømmende studier af det europæiske kerne-ordforråd, hvor de enkelte semantiske felter undersøges mere detaljeret, og især har vi behov for at indarbejde en kronologisk lagdeling af det sproglige materiale. Her kan man med fordel skelne mellem fire lag:

a) substratlån fra indfødte ikke-indoeuropæiske sprog (typisk flora, fauna, geografi etc.)
b) ord af fælles indoeuropæisk oprindelse (f.eks. basale verber, pronominer, husdyrholdsterminologi)
c) ord der tilhører et mere begrænset område inden for de indoeuropæiske sprog (f.eks. keltisk-germansk krigsterminologi)
d) senere kulturlån fra kendte eller ukendte kilder

Det afgrænsede område for dette projekt er individet, hans eller hendes livscyklus og roller inden for familie og klan set gennem sproget i perioden fra ca. 3.500 f.v.t. – den periode der markerer spredningen af de indoeuropæiske sprog over det europæiske kontinent.

Projektet er opdelt i fire underprojekter varetaget af henholdsvis professor mso Birgit Anette Rasmussen (projektleder) og de tre postdoc’er Adam Hyllested, Benedicte Nielsen Whitehead og Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen. I ét delprojekt ses hele området i fugleperspektiv med udgangspunkt i den fælles indoeuropæiske terminologi, mens de øvrige fokuserer på særlige områder, nemlig de notorisk arkaiske italiske, germanske og nordøsteuropæiske samfund:

    1. Individ, familiebånd og livsfaser i det forhistoriske Europa (Birgit Anette Rasmussen)
    2. Livsfaser, slægtskab og sociale strukturer i det forhistoriske Europa: vidnesbyrd fra nordøsteuropæiske sprog (Adam Hyllested)
    3. Køn, slægtskab og livsfaser i det romerske samfund (Benedicte Nielsen Whitehead)
    4. Køn, slægtskab og livsfaser i det oldgermanske samfund (Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen)