15. januar 2020

Krabat

Månedens etymologi

Den 1. januar i år overtog Kroatien formandskabet for EU fra Finland. Det giver os en oplagt anledning til at kigge nærmere på et ord der står ikke så langt væk i ordbogen, nemlig krabat.

Med Den Danske Ordbogs ord betegner krabat som udgangspunkt en »uregerlig eller vild person«, men kan også henvise til bl.a. en »uhåndterlig genstand«. Hvor kommer krabater fra? Umiddelbart kunne man måske fristes til at tro at de havde med akrobater at gøre, men det har de slet ikke, i hvert fald ikke etymologisk. Akrobater er oprindeligt »højdegængere« – en sammensætning af græsk ákros ›højest, yderst‹ og en afledning af verbet baínein ›at gå‹.

Krabater kommer derimod sydfra, nærmere bestemt fra Balkanhalvøen. Under Trediveårs­krigen (1618–1648) blev kroaterne ifølge Ordbog over det Danske Sprog »berygtede for deres vildhed, røverier osv.«. Etnonymet kroat blev derfor indlånt i nedertysk i formen krabat med betydningen ›vildt eller ustyrligt barn‹. Det nedertyske ord blev så – som så mange andre – lånt videre til dansk. ODS gør opmærksom på at krabat engang faktisk kunne bruges i betydningen ›kroat‹, fx af Holberg (»de Tillyske tropper [dvs. den tyske feltherre Tillys tropper] … vare mestendeel Crabatere«).

En oprindelig betydning ›kroat‹ genfindes i øvrigt i et andet dansk ord, der vel kun bruges sjældent i vore dage. Det er ordet kravat, der betegner en halsklud, og som er kommet ind i dansk via fransk og tysk. Hvis man kan tysk, kan man nok genkende ordet Krawatte, der jo betyder ›slips‹. De kroatiske soldater var kendt for andet end deres uregerlighed, nemlig deres halsbind, som så altså blev opkaldt efter dem.

Vi krydser fingre for at nutidens kroater er mere regerlige end deres etymologiske slægtning, så de kan lede os og vores medeuropæere trygt og velklædt gennem første halvdel af 2020 og i god ro og orden overlade stafetten til Tyskland til sommer.