18. marts 2020

Månedens etymologi: coronavirus

Coronavirus betegner i virkeligheden en gruppe af virusser, men bruges for tiden især om den virus der mere teknisk hedder »SARS-CoV-2«, og som forårsager sygdommen COVID-19 – en et akronym for »coronavirus disease 2019« – hos mennesker. SARS-CoV-2 menes at have spredt sig til mennesker fra flagermus, mens andre coronavirusser har spredt sig fra fugle. Og netop fugleforbindelsen vender vi tilbage til.

Men lad os begynde med slutningen. Virus er et ord som er genstand for en vis opmærksomhed (se fx denne udførlige redegørelse) dels pga. sit nonbinære køn, dels pga. sin pluralisbøjning.

Ifølge Retskrivningsordbogen kan virus både være utrum og neutrum; man kan altså sige både en virus og et virus. Ordet er lånt fra latin, hvor det betyder ›gift‹. Allerede i latin afviger det kønsmæssigt fra de etablerede normer – det er neutrum selv om det efter sin form og bøjning ligner et maskulinumord. Det kan man så prøve at finde gode forklaringer på i den latinske sproghistorie, men det er en øvelse vi kan tage en anden god gang.

I de latinske tekster optræder ordet ikke i pluralis. I dansk har virus til gengæld hele tre pluralisformer: ifølge Retskrivningordbogen både virus, virusser og vira. Så der er former nok at vælge mellem – to ubestemte singularisformer (en virus eller et virus), to bestemte singularisformer (virussen eller virusset), tre ubestemte pluralisformer (virusser, virus eller vira) og tre bestemte pluralisformer (virusserne, virussene, viraene). Og det er bare de former der for tiden er sanktioneret af Dansk Sprognævn.

Hvor pluralisformerne virus og virusser bare retter sig efter eksisterende mønstre i dansk, er formen vira helt skæv – ikke bare på dansk, men også fra et latinsk perspektiv. Det er nok en person med utilstrækkelige latinkundskaber – tør man gætte på en læge? – der har fundet på den. Vira kan ikke anbefales fra et sproghistorisk perspektiv.

Men egentlig er det jo corona der er det nye og spændende ord. Det er lånt fra latin, hvor det betyder ›krone‹ – og ja, det er også der vores krone stammer fra. Virussen er navngivet således fordi den ligner en krone (se fig. 1).

Coronavirus

Fig. 1. Coronavirus. Med lidt god vilje ligner virussen en krone. Foto: CDC/Dr. Fred Murphy (via Wikimedia Commons).

Som så mange andre latinske ord er corōna lånt fra græsk, hvor korṓnē kan betegne forskellige krumme ting, herunder en krone. Ordet træder ind i historien på en lertavle skrevet på mykensk græsk med stavelsesskriften linear B – og her er vi tilbage i tiden omkring 1300 f.Kr. – adjektivet ko‑ro‑no‑we‑sa (femininum nominativ singularis). Det skal nok læses /korōnowessa/ og betyder med en direkte oversættelse ›som har corona‹ (se fig. 2). Det beskriver en kande af en slags og hentyder nok til at den har en rund hank.

ko-ro-no-we-saFig. 2 Den mykenske lertavle PY Ta 711 med ordet ko‑ro‑no‑we‑sa ›som har corona‹. Tegning: Theo Nash (@e_pe_me_ri på Twitter).

Og så er der en lille krølle på historien. Det græske korṓnē kan nemlig også betegne både en krage og en ikke nærmere identificeret havfugl. Selv om det ikke er helt sikkert at ordene med betydningen ›krone‹ og ›fugl‹ er etymologisk identiske (i så fald måske oprindelig med en betydning a la ›noget kurvet‹), eller om der er tale om homonymi (to ubeslægtede ord der bare tilfældigvis har samme udtale, ligesom dansk (at) ske og (en) ske), er cirklen alligevel sluttet:

Den årtusindegamle ornitologiske konnotation ved corona-ordet er ved et sammentræf af tilfældigheder nu blevet aktuel igen.