Den genetiske evidens for oprindelsen af Homo sapiens

Peter K.A. Jensen vil levere en opdateret version af, hvad man ved om oprindelsen af det moderne menneske med vægt på det genetiske (molekylær antropologi), herunder hvad man ved om evt. opblanding af den moderne genpulje med diverse arkaiske mennesketypers (f.eks. neandertalernes).







Abstract                                                                                                                                                      

Især tre fagområder bidrager med viden om det moderne menneskes oprindelse og udbredelse på kloden: Den fysiske antropologi (fossiler), arkæologien og genetikken (den molekylære antropologi).

Den fysiske antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i morfologi og adfærd, mens den molekylære antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i arvemassen. For begge gælder generelt, at stor lighed afspejler nært slægtskab (en fælles forfader af nyere dato); stor forskel afspejler fjernt slægtskab (en fælles forfader i en fjern fortid).

Den genetiske variation mellem forskellige arter kan anvendes til at analysere disse arters slægtskabsforhold og rekonstruere deres udviklingshistorie (f.eks. slægtskabet mellem mennesket og de store menneskeaber). Den genetiske variation mellem forskellige populationer indenfor samme art kan anvendes til at analysere disse populationers slægtskabsforhold og rekonstruere artens udviklingshistorie (f.eks. udviklingen af Homo sapiens).

Når folk flytter, tager de deres gener med og videregiver dem til deres efterkommere i det nye hjem. Derfor rummer hver eneste nulevende befolkningsgruppe spor efter de gamle rødder. Fælles herkomst kan bekræftes, og folkevandringer i fortiden kan efterspores ved at sammenligne arvemassen fra nulevende populationer. På denne måde kan menneskets ældgamle vandringsruter kortlægges, og det vil f.eks. være muligt at klarlægge, hvordan landbruget er blevet udbredt siden afslutningen af sidste istid. Det vil også være muligt at synliggøre de historiske og forhistoriske stier, der knytter os alle sammen på trods af de mere eller mindre åbenlyse fysiske, kulturelle og geografiske forskelle nulevende befolkningsgrupper i mellem.


Forelæsningen vil foregå på dansk, og alle er velkomne!