Ostens vandring i europæisk sprog- og kulturhistorie
Mælk og mælkeprodukter har spillet en vigtig rolle i den menneskelige ernæring siden oldtiden. Desværre er vores viden om den historiske udvikling og geografiske spredning af disse produkter ret mangelfuld, og arkæologien kan kun give os sporadiske oplysninger om udviklingen fra oldtidens Mellemøsten via Grækenland og Romerriget til middelalderens Europa.
En del ord for husdyr og mælkeprodukter er fælles i en række indoeuropæiske sprog og vidner om en lang tradition for mejeribrug. Ser vi på udviklingen og spredningen af disse ord, samt deres etymologi, får vi mulighed for at lære noget om hvilke typer mælkeprodukter, der har været produceret i forskellige geografiske områder, og hvorledes de er blevet udbredt.
Ostefremstilling efter traditionel schweizisk metode
Det danske ord ost afledes af den protoindoeuropæisk rod *i̯uHs- med betydningen »et flydende produkt som suppe eller vælling«, og vi skal nok forestille os, at de germanske folk oprindeligt benyttede ordet for en slags tyk mælkegrød eller et, formodentlig syrnet, indkogt mælkeprodukt. En tidlig germansk form er *jūstaz, og herfra er dannet det finske ord for ost – juusto – og på finsk bruges det stadig om mælke- og osteprodukter, der inddampes eller tørres i en ovn eller ved et åbent ildsted. Dette og andre fødevare-relaterede germanske låneord i finsk peger på, at der har været tætte kontakter mellem de østersøfinske stammer og de tidlige germansktalende folk, ikke mindst i Sverige, via den Botniske Bugt.
Tilsvarende sandsynliggør det engelske ord cheese, der er afledt af latinsk caseus, at de nordvestgermanske folk har lånt både ord og viden om romersk osteteknologi inden angelsaksernes udvandring til England i 500-600-tallet, hvilket også understøttes af en række tidlige engelske bynavne, hvori ordet cheese indgår. Men spørgsmålet er, hvor meget germanerne kendte til ost og til mælkeprodukter inden kontakten med romerne. For at belyse dette, samt for at forstå hvorfor kun de vestgermanske folk – og ikke de nordgermanske folk - optog det latinske låneord, må vi se nærmere på forholdet mellem germanere og romere i grænseområderne omkring Rhinen.
Følgende emner vil blive omtalt:
- En kort introduktion til mælk, mælketeknologi og mælkeprodukter.
- De tidlige skriftlige kilder: Ost og mælkeprodukter i græsk litteratur, hos romerske forfattere og i nordiske håndskrifter.
- Oprindelse og udbredelse af indoeuropæiske mejeriord, primært ost og cheese.
- Kulturudveksling, migration og udvikling af mejeribruget i det nordlige Europa.
Om forelæseren
Nicolai Peitersen er uddannet civilingeniør (biokemi) og PhD fra 1975. Han har arbejdet 30 år i levnedsmiddelindustrien, primært med tilsætningsstoffer til mejeriprodukter og har i de seneste par år interesseret sig for, hvorledes vi ud fra sproghistoriske undersøgelser kan lære noget om udviklingen af især mælkeprodukter, og hvorledes viden om fremstilling af ost og andre mælkeprodukter kan have bredt sig blandt europæiske folk.