Molekylær antropologi

Hvem, hvad, hvor og hvornår

Gæsteforelæsning ved Peter K.A. Jensen, som er klinisk lektor ved Institut for Human Genetik, Aarhus Universitet. Peter K.A. Jensen vil fortælle om, hvordan antropologien og andre historierelaterede fag kan anvende den molekylære genetik som et værktøj til at kortlægge bl.a. menneskets ældgamle vandringsruter.

Forelæsningen finder sted på KUA torsdag den 26. marts 2009 kl. 13.15 i lokale 23.0.50.

Alle er velkomne.

Kort beskrivelse af emnet

Med udviklingen af den molekylære genetik, der især har fundet sted inden for de sidste 25 år, har antropologien fået et nyt, kraftfuldt værktøj i hænde.

Den fysiske antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i morfologi og adfærd, mens den molekylære antropologi rekonstruerer udviklingshistorien ved hjælp af ligheder og forskelle i genomet. For begge gælder generelt, at stor lighed afspejler nært slægtskab (en fælles forfader af nyere dato); stor forskel afspejler fjernt slægtskab (en fælles forfader i en fjern fortid).

Når folk flytter, tager de deres gener med og videregiver dem til deres efterkommere i det nye hjem. Derfor rummer hver eneste nulevende befolkningsgruppe spor efter de gamle rødder. Fælles herkomst kan bekræftes, og folkevandringer i fortiden kan efterspores ved at sammenligne DNA-sekvenser fra nulevende populationer.

Især mutationer på Y-kromosomet og i mitokondrie-DNA (mtDNA) er velegnet til at afdække menneskets forhistoriske migrationer og f.eks. afgøre, hvornår vore forfædres veje skiltes, og hvor-når de mødtes. Dette skyldes først og fremmest, at hverken Y-kromosomet eller mtDNA undergår rekombination under kønscelledannelsen. Bl.a. på grund af dette er der på Y-kromosomet bevaret meget lange haplotyper, der er karakteristisk for en bestemt geografisk region, hvorved det vil være muligt - på trods af meget stor opblanding - at afdække komplekse demografiske begivenheder. På denne måde vil det være muligt at kortlægge menneskets ældgamle vandringsruter og f.eks. klarlægge, hvordan landbruget er blevet udbredt siden afslutningen af sidste istid. Det vil også være muligt at synliggøre de historiske og forhistoriske stier, der knytter os alle sammen på trods af de mere eller mindre åbenlyse fysiske, kulturelle og geografiske forskelle nulevende befolkningsgrupper i mellem.