Om Roots of Europe – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Roots of Europe > Forskning > Roots of Europe > Om Roots of Europe

Om Roots of Europe

Introduktion
Mål og visioner
Potentiale
Relevans for universitetets målsætning og for samfundet

Introduktion 

I et samfund, der ændrer sig med lynets hast, bliver det stadigt vigtigere, at vi er bevidste om vore historiske og kulturelle rødder. Den, der har et alsidigt kendskab til sin egen baggrund, får sat sin identitetsforståelse i et større perspektiv og har lettere ved at danne sig en fordomsfri og objektiv holdning til forskelligartede sproglige, sociale og religiøse standarder.

Det moderne Europa er et kludetæppe af sprogsamfund og etniske grupperinger. Nogle af disse er opstået som resultat af immigration i nyere tid, f.eks. tyrkisk (uden for Balkan og den europæiske del af Tyrkiet), arabisk, somali eller indoeuropæiske sprog som urdu, kurdisk eller romani, mens andre kan projicere deres historie i Europa væsentligt længere tilbage i tiden. De fleste af disse sprog har en fælles historisk baggrund i en fjern fortid. Forskningsprojektet har som mål at følge, hvordan disse ”indfødte” europæiske sprog blev etableret inden for deres kulturelle og sociale kontekst.

Verdens mest udbredte sprogfamilie er den indoeuropæiske, der omfatter sproggrenene germansk, keltisk, italisk (med videreførelse i latin/romansk), baltisk, slavisk, græsk, albansk, armensk, indisk og iransk foruden de for længst uddøde anatoliske og tokhariske sproggrene i hhv. Tyrkiet og det vestlige Kina. I skrivende stund taler over halvdelen af Jordens befolkning et indoeuropæisk sprog.

Men hvem var talerne af det indoeuropæiske grundsprog, det sprog som alle disse senere forgreninger er udgået fra? Hvor kom de fra? Hvordan var opbygningen af deres samfund og materielle kultur, og hvad kan vi sige om deres sprog, deres religion og deres poesi? Hvordan blev efterkommerne af deres fælles sprog spredt ud over det meste af Europa og store dele af Asien – gennem voldelig erobring, fredelig kulturudveksling eller en kombination? Hvem beboede Europa før indoeuropæernes ankomst, og hvad kan vi sige om Europas oprindelige, før-indoeuropæiske sprog og tidlige kulturelle kontakter folkeslagene imellem? 

Alle disse spørgsmål behandles i forskningsprojektet Roots of Europe – Language, Culture and Migrations, som er iværksat som et bredt, tværfagligt samarbejde mellem forskere inden for følgende felter:

  • Sprogvidenskab, herunder studiet af indoeuropæiske og uralske sprog samt før-indoeuropæiske substratsprog
  • Religion, mytologi og folkloristik
  • Forhistorisk arkæologi
  • Genetik og antropologi

Projektet involverer en række veletablerede selvstændige forskningsdiscipliner. Et fælles forskningsprogram, der forener dem, har imidlertid endnu ikke været gennemført på europæisk grund. Projektets vigtigste særpræg består således i et organiseret, systematiske samarbejde mellem specialister fra en række meget forskellige, til dels overlappende, områder.

Projektet søger ikke blot at skabe dialog mellem humanistiske discipliner som sprogvidenskab, religionshistorie og arkæologi; vi ønsker også mere generelt at bygge bro mellem humaniora og naturvidenskab, bl.a. ved at sammenholde resultater fra biologi, geografi og lingvistik, eller ved at udnytte resultaterne fra moderne populationsgenetik til at kaste lys over vore forfædres historie og migrationer.

Mål og visioner 

Projektet har som mål at skabe et åbent, levende og videnskabeligt udbytterigt og tværfagligt miljø for udforskningen af det forhistoriske Europa ved Københavns Universitet. Mens den centrale gruppe i København hovedsagelig fokuserer på de sproglige aspekter, arbejder de eksterne medarbejdere med såvel substrater,  sprogkontakt og poetik som med ikke-sproglige emner: mytologi, kulturhistorie, arkæologi, geografi og genetik.

Det fælles forskningsprojekt organiseres fra København, og en løbende udveksling af idéer sikres gennem hyppige besøg af eksterne medarbejdere, der vil afholde gæsteforelæsninger og blokseminarer; internationale konferencer; og assistance fra en international, rådgivende komité, der dækker det fælles projekts basisområder.

Resultaterne vil blive publiceret i en serie monografier og artikler, hvis betydning for grundforskningen styrkes gennem synergien mellem de enkelte underprojekter. Mere lettilgængelige publikationer, både på tryk og via internettet, vil sikre, at også et mere alment publikum får kendskab til og glæde af resultaterne.

Potentiale

Indoeuropæiske studier har en lang og ubrudt tradition i Danmark, der går tilbage til Rasmus Rasks berømte opdagelse af regelmæssige lydlige korrespondenser mellem de beslægtede sprog (f.eks. dansk fader, fisk over for latin pater, piscis).

Indoeuropæisterne ved Københavns Universitet har gradvist udviklet en metodologisk profil, der særligt fokuserer på fonetisk præcision, lagdeling af rekonstruerede såvel som attesterede sprogtrin og intensiv udnyttelse af principperne for intern rekonstruktion. Metoden muliggør en dybere forståelse af de underliggende typologiske mønstre og de indledende stadier af en såkaldt fjernkomparation, sammenligningen mellem indoeuropæisk og andre sprogætter.Vi har i en årrække været særligt optaget af nominal orddannelse (f.eks. Birgit Olsens monografi The Noun in Biblical Armenian, Jenny Larssons ph.d.-afhandling om baltisk og Benedicte Nielsens om nominalkomposition), et område der i disse år også på internationalt plan er genstand for intensiv udforskning. Inden for projektperioden udarbejdes tre større parallelle håndbøger om emnet: Birgit Olsens igangværende monografi om den indoeuropæ­iske baggrund, Jenny Larssons om nominal orddannelse i baltisk og Anders Jørgensens om britannisk.

Relevans for universitetets målsætning og for samfundet

Et af de udtalte mål for både EU og Europarådet er at fremme kontinentets kulturelle identitet og diversitet. Viden om sproglig oprindelse er af uvurderlig betydning for afdækningen af en befolknings historiske og kulturelle rødder, og den spiller derfor en nøglerolle for mange minoriteter. Inden for projektets rammer vil denne indsigt både blive uddybet og formidlet til bredere kredse. Et af Københavns Universitets fire særligt prioriterede satsningsområder er det tværvidenskabelige Europa i forandring med fokus på politiske, sociale, økono­mi­ske og religiøse aspekter. Med etableringen af projekt Roots of Europe til­føjes et historisk dybdeperspektiv til disse studier af samtidens Europa, idet vi belyser, at migrationer og kontakt mellem forskellige kulturer, sprog og religioner på det europæiske kontinent går tusindvis af år tilbage i tiden.

Projektet knytter også an til Københavns Universitets temapakke Migrationer, og de sproglige aspekter har en tematisk sammenhæng med både Det Humanistiske Fakultets forskningskernefelt Sprogforandring og med Dansk Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistisk Sprogfor­an­dring (DGCSS).

Til toppen